Socialrådgiver (genopslag)

Rehabilitering Danmark · København Ø., DK
Department Rehabilitering Danmark
Employment Type Fuldtid
Minimum Experience Experienced

DIGNITY SØGER EN SOCIALRÅDGIVER, GERNE MED ERFARING INDEN FOR BØRNE-FAMILIEOMRÅDET (GENOPSLAG)

 

Har du lyst til at arbejde i en unik privat sundheds- og menneskerettighedsorganisation, der arbejder med rehabilitering af traumatiserede flygtninge? Og har du lyst til at bidrage til en spændende udvikling med inddragelse af familie og netværk?

 

Så kan DIGNITY- Dansk Institut Mod Tortur - tilbyde dig en spændende mulighed som socialrådgiver i vores klinik, hvor vi har en ledig fuldtidsstilling. Der er tale om et genopslag, da vi gerne vil udvide vores felt af kandidater til stillingen.

 

Vi blev grundlagt i 1982 som et af verdens første specialiserede torturrehabiliteringscentre. I dag er vi en ledende global aktør inden for forskningsbaseret forebyggelse af tortur og rehabilitering af traumatiserede ofre i hele verden. Vi arbejder både politisk, sundhedsfagligt, juridisk og udviklingsfagligt for en verden fri for tortur. 

 

DIGNITYs rehabiliteringsklinik arbejder med tværfaglig behandling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge og deres familier samt forsknings- og udviklingsarbejde. Vi har status af høj specialisering fra Sundhedsstyrelsen og driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Klinikken har siden august 2020 været VISO-leverandør.

 

Om stillingen

 

Som socialrådgiver i DIGNITY får du et alsidigt og spændende job med mulighed for at gøre en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte borgere. Rehabiliteringsarbejdet foregår i et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, socialrådgivere, fysioterapeuter og psykologer.

 

Som socialrådgiver vil dine primære opgaver være, at:

 

  • indgå i det tværfaglige rehabiliteringsarbejde med torturoverlevere og pårørende herunder fokus på en familieorienteret tilgang
  • bidrage til udadvendte aktiviteter såsom undervisning, formidling og opdyrkning af eksterne samarbejdsmuligheder mv.
  • bidrage med at udvikle det tværfaglige rehabiliteringstilbud såvel individuelt som familieorienteret deltage i udvikling af afdelingens socialfaglige tilgang i samarbejde med øvrige socialrådgivere
  • Have lyst til at bidrage til klinikkens VISO-samarbejde.

 

Kompetencer

 

Vi søger en erfaren socialrådgiver, der kan indgå i det praktiske, socialfaglige rehabiliteringsarbejde, være med til at udvikle DIGNITYs rehabiliteringsmetoder, bidrage med socialfaglig viden i det tværfaglige arbejde samt have udadvendte og evt. koordinerende funktioner.

 

De kompetencer vi søger er:

 

  • Solid erfaring som socialrådgiver – gerne m. viden om arbejdet med børn og pårørende inddragelse.
  • Interesse og gerne erfaring med undervisning, netværksarbejde og afholdelse af netværksmøder.
  • Bredt kendskab til sociallovgivningen og interesse for at holde dig opdateret.
  • God til engelsk både skriftligt og mundtligt.

 

Som person skal du:

  • være engageret, fleksibel og god til at samarbejde.
  • være systematisk og metodestærk med gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.

 

  • besidde interkulturel kompetence og er god til at skabe tillid.
  • trives med driftsopgaver kombineret med udviklingsopgaver og faglig udfordring.

 

Vi tilbyder

 

et stimulerende job på en mangfoldig arbejdsplads, og:

 

  • muligheden for at gøre en forskel for nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund i tæt koordineret tværfagligt samarbejde med kolleger og tolke
  • et job hvor du har mulighed for at arbejde fokuseret med stor grad af indflydelse og fleksibilitet i hverdagen
  • et afvekslende og selvstændigt job i en dynamisk organisation
  • engagerede, og dygtige kolleger med fokus på høj faglighed i behandlingsarbejdet, gode kollegiale relationer og fælles læring
  • kontinuerlig tværfaglig og monofaglig supervision.

 

Ansættelsesvilkår

 

Stillingen er placeret i DIGNITYs klinik med reference til klinikkens souschef. Klinikken befinder sig geografisk på vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø.

 

Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer inkl. frokost). Du har flekstid. Klinikkens åbningstid er som udgangspunkt hverdage kl. 8-16.

 

Ansættelsen sker på baggrund af lokalaftale mellem Dansk Socialrådgiverforening og DIGNITY med henvisning til overenskomst for socialrådgivere ansat i regionerne. 

 

Yderligere information

 

Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til klinikkens souschef, Christina Arrebo Andersen, på tlf. 31 40 67 13/mail: CAA@dignity.dk.

 

Tiltrædelse: Snarest muligt.

 

Vi holder løbende samtaler, og jobopslaget er derfor åbent indtil vi finder den rette kandidat.

 

Ansøgning med CV og eksamensbevis sendes via til DIGNITY Bemærk! Da det kun er muligt at uploade 2 filer i systemet, skal eksamensbeviset samles i samme dokument som enten CV’et eller ansøgningen.

 

DIGNITY er en selvejende humanitær, politisk uafhængig organisation. DIGNITY rehabiliterer traumatiserede flygtninge i Danmark, laver international forskning inden for torturfeltet og leverer målrettet udviklingssamarbejde med organisationer og partnere i mere end tyve udviklingslande. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering,

Thank You

Your application was submitted successfully.

  • Location
    København Ø., DK
  • Department
    Rehabilitering Danmark
  • Employment Type
    Fuldtid
  • Minimum Experience
    Experienced