Studentermedhjælper

Health · København Ø., DK
Department Health
Employment Type Studentermedhjælper

DIGNITY SØGER STUDENTERMEDHJÆLPER TIL VORES SUNDHEDSAFDELING

 

Har du lyst til at arbejde i en unik privat menneskerettighedsorganisation, hvor du bidrager til det sundhedsfaglige arbejde imod tortur? Og er du studerende på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab eller lignende uddannelse?

 

Så kan DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur tilbyde dig en spændende stilling som studentermedhjælper i vores Sundhedsafdeling (15 timer ugentligt).

 

Vi blev grundlagt i 1982 som et af verdens første specialiserede torturrehabiliteringscentre. I dag er vi en ledende global aktør inden for forskningsbaseret forebyggelse af tortur og rehabilitering af traumatiserede ofre i hele verden. Vi arbejder både politisk, sundhedsfagligt, juridisk og udviklingsfagligt for en verden fri for tortur. 

 

Vores Sundhedsafdeling består af læger og public health eksperter.  Vi arbejder med  sundhedsbaseret forebyggelse og dokumentation af tortur og lignende menneskerettighedskrænkelser, og med forskning og indsamling og formidling af evidensbaseret viden.  Dette sker i tæt samarbejde med vores kollegaer i blandt andet vores juridiske afdeling og vores afdeling for internationale programmer.

 

Om stillingen

Vi søger en studerende på kandidatdelen af studiet i Folkesundhedsvidenskab eller lignende uddannelse til at understøtte afdelingens funktion og vigtige opgaver.

 

Du får en central rolle i vores sundhedsafdeling, hvor du primært får til opgave at understøtte afdelingens ledelse samt dine kollegaer i afdelingens samlede drift. Dette vil give dig et unik indblik i vores arbejde og samtidig udvikle dine administrative og sundhedsfaglige kompetencer.

 

Dine primære opgaver i stillingen vil således være:

 

  • Bistand med forberedelse og afvikling af møder.
  • Bistand med budgetplanlægning og -opfølgning samt andre administrative opgaver i afdelingen.
  • Udførelse af sundhedsfaglige udrednings- og forskningsopgaver i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
  • Øvrige ad-hoc opgaver. 

 

Kompetencer

Vi forventer, at du:

  • er Folkesundhedsvidenskabsstuderende el.lign. på studiets kandidatdel.
  • er flydende i dansk og engelsk i såvel skrift som tale og gerne med yderligere sprogkundskaber i fransk, spansk eller arabisk.
  • har gode analytiske og administrative evner.
  • er velbevandret i Office pakken samt øvrig relevant software som fx SPSS og Zotero.
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, og samtidig bevare overblikket.
  • er positiv, imødekommende og vedholdende.

  

Vi tilbyder

  • et fagligt stimulerende og studierelevant job på en mangfoldig arbejdsplads.
  • muligheden for at bidrage til at gøre en forskel for nogle af de mest udsatte mennesker.
  • gode kolleger og et godt fællesskab i et stærkt og dynamisk team, hvor vi motiverer, hjælper og støtter hinanden.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er placeret i vores Sundhedsafdeling med reference til konstitueret Sundhedsfaglig Chef, Marie Brasholt, på vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 København Ø.

 

Du ansættes i en timelønnet stilling med en fast ugentlig arbejdstid på 15 timer.

 

Ansættelsen sker på baggrund af overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat § 35 om studerende.

 

Yderligere information

Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret Sundhedsfaglig Chef Marie Brasholt på tlf. 60 88 06 72/mail: MBR@dignity.dk.

  

Forventet tiltrædelse: 1. september 2021 (eller hurtigst muligt derefter). 

  

Ansøgning med CV og eksamensbevis sendes via linket og skal være modtaget hos DIGNITY senest onsdag den 11. august kl. 12.00. Bemærk! Da det kun er muligt at uploade 2 filer i systemet, skal eksamensbeviset samles i det samme dokument som enten CV’et eller ansøgningen.

  

Vi forventer at afholde samtalerunde onsdag den 18. august 2021.

  

DIGNITY er en selvejende humanitær, politisk uafhængig organisation. DIGNITY rehabiliterer traumatiserede flygtninge i Danmark, laver international forskning inden for torturfeltet og leverer målrettet udviklingssamarbejde med organisationer og partnere i mere end tyve udviklingslande. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, kønseksuel orientering, handicap, religion eller alder. 

 

Thank You

Your application was submitted successfully.

  • Location
    København Ø., DK
  • Department
    Health
  • Employment Type
    Studentermedhjælper